#11 Vejen til helvede er brolagt med…..

Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner eller dårlige undskyldninger. Ubevidst kommer vi med undskyldninger for, hvorfor vi sagtens kan påtage os lidt mere. Bevidst har vi de bedste intentioner, når vi presser os selv.
Resultatet af ordsproget, uanset ordvalg, er det samme.

Vi har alle sammen en masse forklaringer og gør en masse besynderlige krumspring for ikke at erkende, at vi har stress.

Vi gør det ikke bevidst.

Vores psykologiske forsvarsmekanisme sætter ubevidst ind, tager styringen og vi opdager sjældent hvad vi bliver ”beskyttet” mod.

Psykologiske forsvarsmekanismer på godt og ondt

Forsvarsmekanismer er vigtige funktioner vi kan bruge, når vi føler os pressede af konflikter mellem os selv og omverdenen eller indre konflikter. Læs: Når du er stresset.

Det er psykens naturlige reaktionsmønster så vi kan fastholde os selv. Det er meget nyttigt i sammenhænge hvor det er hensigtsmæssigt at glemme en tidligere hændelse. Det er også nyttigt, når du er i overhængende fare, da det kan afholde dig fra at gå i panik.

Som wikipedia siger, så er forsvarsmekanismer lige så vigtige for psyken, som immunforsvaret er for kroppens fysisk overlevelse.

Men ligesom immunsystemet kan udvikle sygelige reaktioner såsom allergier, kan vores forsvarsmekanisme også udvikle sig skævt.

Det er bare uendelig svært at identificere det, når det sker.

Når det kommer til stress, er vores psykologiske forsvarsmekanismer ofte vores fjende. Din forsvarsmekanisme slører din krops og psykes faktiske tilstand. Du får derfor ikke reageret, når din krop forsøger at fortælle dig, at du er presset.

Konsekvens

Når vores psykologiske forsvarsmekanisme er ude af balance, eller har påtaget sig uhensigtsmæssigt overarbejde, så får det nogle konsekvenser for dig og dine omgivelser.

  • Vi har næsen helt nede i hjulsporet og registrerer ikke, hvordan vi har det.
  • Vi registrerer ikke, at vores helbred skranter
  • Vi registrerer ikke, at vi er trætte
  • Vi aflyser/udsætter coaching, fordi vi har for travlt.
  • Vi registrerer ikke, at vi tager forhastede konklusioner
  • Vi registrerer ikke, at vi snerrer ad andre mennesker
  • Vi registrerer ikke, at vi ikke har kigget vores bedre halvdel eller børnene i øjnene i flere uger. Vi har måske fysisk været sammen med dem – men ikke været nærværende med dem.

Vores forsvarsmekanisme fastholder os i opgaven og målet.

Vi skal have løsnet grebet.

Vi skal have klaret tankerne, så vi igen træffer rationelle beslutninger.

Vi skal have balance tilbage i hverdagen – hver dag.

Og vi skal glæden og overskuddet tilbage

De mest almindelige

Vi har alle sammen forsvarsmekanismer. Vi har alle sammen ubevidst nogle favoritter – nogle der falder os mere naturligt end andre.

Hvilke genkender du?

  1. Benægtelse/fornægtelse. Man vil eller kan ikke se det ubehagelige i øjnene. Personen der benægter tror selv på, at noget ikke er sket. De kan ikke se realiteten. (8)
  2. Projektion. Tyv tror hver mand stjæler. Du taler meget om at andre er pressede. Andre reagerer voldsomt. Der er godt nok mange der er stressede i afdelingen. (6)
  3. Projektiv identifikation. En variant af projektion, hvor du lige krydrer det lidt. Du er bevidst om, at du projicerer andre og bruger det som en ”dårlig” undskyldning. Jamen du arbejder jo selv til midnat hver dag. (6)
  4. Fortrængning/Undertrykkelse. En forestilling eller følelse udelukkes fuldkommen fra bevidstheden. Den ”glemmes”. Noget af det vi nogle gange kommer til at fortrænge er sult og træthed. Vi undertrykker vores egne fysiske behov og holder fokus på den opgave der skal løses. (2)
  5. Reaktionsdannelse. Her udviser vi holdninger, der er i diametral modsætning til de følelser vi har indeni. Angstprovokerende tilstande drives bort ved at overdrive i modsat retning. Det kan være aggressivitet, der bliver til overdrevet venlighed. Jeg er presset – jeg sætter tempoet op. (1)
  6. Forskydning. Ved forskydning knyttes en forbudt følelse til et andet objekt eller en anden situation. Et eksempel er manden, der får en skideballe af chefen, som han ikke tør tale imod, men får sin frustration ud ved at råbe eller vrisse af konen, når han kommer hjem.
  7. Rationalisering. Man finder ubevidst en tilsyneladende logisk grund til hændelser, der er ubehagelige eller pinagtige. Alkoholikeren: “Jeg drikker, fordi det er den bedste måde at slappe af” Det er en måde at benægte / bortforklare adfærd ved at bruge tilsyneladende rationelle argumenter. Den jeg ofte hører er: Jeg skal bare lige være færdig med denne opgave – så kan jeg slappe af. (7)
  8. Affekt-isolation/intellektualisering. Man tænker, overvejer, intellektualiserer eller taler følelserne ihjel, idet man søger intellektuelle forklaringer på følelsesmæssige og irrationelle ting. Minder en del om rationalisering, dog er dette mere nøgternt. Der findes mange intellektuelle årsager til at du sover dårligt – måske er det bare stress. (5)
  9. Dissociation. For nogle er det det der sker under traume. Jeg vil påstå at nogle også ubevidst benytter dissociering under stress. Det der sker er, at der bliver en fundamental mangel på sammenhæng mellem følgende (9):
    • Hoved og krop (manglende kropsfornemmelse)
    • Personens bevidsthed og hendes følelser, tanker og fornemmelser.
    • Bevidstheden og de forskellige sansemodaliteter. Fx syn, hørelse, lugt, smag, kropssansninger osv., der også indbyrdes kan være adskilt fra hinanden.
  10. Identifikation. Ved identifikation kopierer du træk fra omgivelserne/fjenden. Den andens egenskaber bliver oplevet som en del af ens eget jeg. Ubevist handler det om, at “hvis jeg er ligesom dig, gør du mig vel ikke noget!” Dette er typisk adfærd i fx afdelinger med mobning. Ubevidst kopierer vi mobberens adfærd. Identifikation er en vigtig forsvarsmekanisme. Evnen til at identificere sig med andre, er en forudsætning for samfundstilpasningen. Overdreven identifikation slører dog dine egne værdier. (3)
  11. Introjektion. Her lider du på samme måde som den du introjicerer. Fx Din kollega mister et nært familiemedlem og din instinktive følelse er smerte og sorg. Din kollega går ned med stress og du føler dig instinktivt stresset fremfor at kigge rationelt på din egen virkelighed. (4)

Inspireret af kilde:

https://da.wikipedia.org/wiki/Forsvarsmekanisme

http://www.kompleksptsd.dk/fakta-om-kompleks-ptsd/symptomer-fakta-om-kompleks-ptsd/dissociation-er-den-sidste-overlevelsesstrategi/

Overvej lige…

Næste gang du hører dig selv sige:

“Til juli, så er presset overstået”

“Jeg må desværre aflyse, jeg har noget arbejde, der skal være færdigt”

“Jeg står op før de andre, så har jeg et par timer ekstra til at arbejde i”

“Jeg arbejder lige et par timer, når min ægtefælle er gået i seng”

“Jeg er ikke vred. Det er bare fordi…”

Så stop dig selv. Overvej lige om din forsvarsmekanisme er gået på automatpilot.

OVERVEJ LIGE, OM IKKE DU SKULLE PRIORITERE DIG SELV.

Har du spørgsmål. Ring uforpligtende til mig på 23 10 03 80 eller send en mail på Birgit@ritterhuset.dk.

 

 

Spread the love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *