Ledelsesstil og livskvalitet

Er du AUTENTISK eller UTROVÆRDIG som leder?

For at være en autentisk leder, er det nødvendigt, at du er bevidst om dine kompetencer. Både de fede og de knapt så flatterende kompetencer. Brug dine egne kompetencer fremfor at pynte dig med lånte fjer. Du bliver utroværdig og det går i sidste ende ud over din forretning, dine relationer og dit helbred.

Læs mere om kompetenceudvikling.

Omkostninger ved at kopiere andres ledelsesstil

Vi kan komme til at bilde os selv ind, at når man er leder, skal man være på en bestemt måde. Omkostningerne ved at kopiere andres eller ”den rigtige” ledelsesstil er imidlertid store:

  1. Du presser dig selv hver dag, ved at være noget du ikke er. Det påvirker dit daglige overskud
  2. Du virker falsk over for dine medarbejdere, hvilket hverken er motiverende eller inspirerende
  3. Det er muligt, at du skaber resultater på den korte bane, men hvor længe kan du fortsætte, før kroppen siger fra?
  4. Dit stigende stressniveau skaber dårlig kultur i teamet, der fører til konflikter og i værste fald, medfører medarbejderflugt
  5. Du bruger måske ikke dine egne kompetencer – dét, du er rigtig god til og som giver dig energi. Det betyder, at du ubevidst bliver træt af dit arbejde
Flow

Kender du følelsen af at være i flow? Solen skinner, og det hele kører for dig. Flow er karakteriseret som en fornemmelse af et energifyldt fokus, fuld involvering og succes med den igangværende aktivitet. Det opnår du kun, hvis du er dig selv.

Jeg har arbejder ofte ud fra IEQ-personprofiler, der giver et unikt billede af forskellige ledelsesstile. Du får synliggjort de unikke kvaliteter ved din ledelsesstil samt bliver opmærksom på de uhensigtsmæssige faldgruber. Vi snubler alle sammen ind i mellem. Kender du dine faldgruber, er det nemmere at undgå at falde i igen og igen og igen….

I mit arbejde som coach er jeg så priviligeret at møde mange forskellige mennesker. De er alle super kompetente, men nogle har haft næsen så langt nede i opgaverne, at de har glemt deres unikke kompetencer og faldgruber. Nedenstående er en blanding af mennesker, jeg har coachet og opdigtede personer, som læner sig op ad teori og praksis.

Hvem genkender du?

Bo, Adm. Dir.
Bo arbejder minimum 70 timer om ugen. Bo er ærekær og mener, at alle, som i ALLE opgaver skal løses til 175% perfektion. Nogle af hans medarbejdere er nogle sjuskehoveder, ifølge hans høje standarder. Derfor skal mange af opgaverne forbi hans bord, så han kan finpudse opgaverne selv.

Han tænker: Alle bør gøre som mig, så slipper vi for den sjuskede og sløsede holdning

Jens, Adm. Dir.
Jens kom til mig pga. stress. Jens har konstant fokus på, om han kan gøre noget for sine medarbejdere. Han løser opgaverne for dem, der har det svært. Han glemmer, at han har det overordnede ansvar i firmaet. Han glemmer helikopterperspektivet og glemmer sig selv.

Han tænker: Alle har brug for min støtte – på et eller andet tidspunkt.

Lisbeth, Leder
Lisbeth er utilfreds på jobbet og mener ikke, hendes medarbejdere performer. Hun er fokuseret på sit mål og de materielle goder, der følger i form af titel, status, bonus osv.. Hun har overset, at medarbejderne ikke bare er en ressource, men mennesker der muligvis, modsat hende, prioriterer sin familie og gerne vil tilbringe tid med dem.

Hun tænker: Alle bør udvise fleksibilitet, for at vi kan nå mine mål.

Hans, Leder 
Hans er en leder, der har fokus på at sætte sit personlige præg. Han har introduceret noget helt unikt til det danske marked. En meget specifik niche. Han har en kreativ sans, som de fleste misunder ham. Det komplicerer også ofte jobbet, da alt udvælges specifikt. Han arbejder intuitivt, hvilket betyder, at der ikke altid sker så hurtig fremgang i opgaven.

Han tænker: Alt tager sin tid og jeg skal være i humør for at engagere mig. Til gengæld er resultatet unikt.

Jørgen, Leder
Jørgen kom til mig, fordi han gerne vil være leder lige som de andre. Udadvendt og målrettet. Han er specialist og ved ALT om sit område, men er desværre ikke helt topscorer på de sociale kompetencer. Han synes, det kan blive lidt bøvlet, og udsætter derfor dialog med medarbejderne, for han er jo ikke udadvendt.

Han tænker: Alt kan lade sig gøre. Når blot man undersøger tingene og tænker sig godt om.

Kaj, Adm. Dir.
Kaj sover ikke så meget, da der hviler et kæmpe ansvar på hans skuldre. Han er bekymret for om der nu er tænkt på alt. Hvad nu hvis IT systemerne strækker, eller den store kunde opsiger kontrakten. Katastrofetanker og tankemylder er med til dræne Kaj og skygger for hans rationale og overblik.

Han tænker: Alle skal forberede sig grundigt, være opmærksom på risici og være holdspillere som jeg.

Susanne, Leder
Susanne har masser af ideer og energi. Det går stærkt. Alle muligheder afprøves. Virker det ikke i første omgang, er hun hurtigt videre. Nogle synes hun virker flyvsk. Ind i mellem glemmer hun at tage sine medarbejdere på råd og går derfor glip af værdifuld information, der i sidste ende kunne have sparet firmaet for både tid og penge.

Hun tænker: Alle skal bidrage til det høje tempo og se muligheder i alt.

Thomas, Adm dir.
Thomas har en super viljestyrke. Alt kan lade sig gøre. Det handler bare om vilje og kamp. Han beslutter og handler. Problemet er imidlertid at han med sin kompromisløse tilgang, risikerer at tromle sine medarbejdere. Han handler overilet og misser relevant information.

Han tænker: Alt kan lade sig gøre. Det handler blot om vilje og kamp.

Martin, Adm. Dir.
Martin mener, at alle bør høres og inkluderes. Med fokus på samhørigheden, glemmer han imidlertid hvad han selv vil. Han glemmer sin egen drivkraft og ender med at være en ressource for andres drømme. Han undgår konflikter og får ikke sagt til og fra overfor sine medarbejdere. De ved ikke hvor firmaet er på vej hen

Han tænker: Alle bør høres og alle har ret til at udtrykke sig.

Læs mere, om hvordan jeg hjælper med stresscoaching på min side om stress på arbejdspladsen eller kontakt mig her.

Livskvalitet

Du genkender sikkert flere af lederne. Ingen af ovennævnte ledelsesstile er bedre end andre. De er bare forskellige.

Jeg har set adskillige ledere forsøge at kopiere andres ledelsesstile, fordi de havde et billede af, hvordan en “rigtig” leder skal agere. Resultatet var, at de hver dag, mere og mere modstræbende, tog på arbejde. De havde fået udviklet en ledelsesstil, der ikke faldt dem naturligt. De brugte alt for meget energi på at kopiere andre, fremfor at være leder på SIN måde.

For at opnå livskvalitet, er det nyttigt,  at du bliver bevidst om. hvem du er og hvad der falder dig naturligt.

Hvilke af de 9 ledere, kan du genkende dig selv i?

Vil du gerne høre, hvordan jeg hjalp de forskellige ledere videre, så kontakt mig.

Ring til mig på 23 10 03 80 eller send en mail på Birgit@ritterhuset.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *