fbpx

Er du også en Superhelt?

Verden er fyldt med Superhelte. Vi kan klare alt. Influenza og arbejdspres preller af på os, som kugler preller af den stærkeste rustning. Barren er sat urimeligt højt, men vi klarer det, fordi vi er Superhelte. Uanset om barren er sat af din chef, dine omgivelser, samfundet eller dig selv, bevirker vores Superheltegen bare, at vi løber lidt stærkere.

Vi vil gerne have succes på jobbet, så selvfølgelig kan vi tage et par ekstra opgaver. Vi vil også gerne være gode forældre, så selvfølgelig er vi engagerede i skolebestyrelsen og deltager til diverse sportsaktiviteter. Vi vil også gerne holde os selv i god form og have tid til at være den nærværende ven.

Det kan vi sagtens. Der er jo 24 timer i døgnet, så vi kan ligeså godt udnytte dem – vi er jo Superhelte!

Jeg pander dig en…

Jeg har også klemt netværk ind i min hverdag. Det skønne ved netværk er, at jo længere tid man er medlem, desto tættere kommer man på hinanden. Jeg er, fandt jeg ud af, kommet ret tæt på nogle. Efter et af mine netværksmøder kom en af de andre over til mig og sagde:
De der nyhedsbreve du sender ud. Er du klar over, hvor meget jeg har lyst til at pande dig en? Hun forklarede efterfølgende, at jeg dels ramte hendes dårlige samvittighed, men samtidig følte hun det møgprovokerende, at jeg altid fremstår som den her Superwoman, der har styr på det hele! Det fik mig til at reflektere. For hvis der er noget jeg ikke er, så er det da Superwoman. Jeg klokker præcis ligeså meget i det som alle andre. Jeg bliver også vred. Jeg glemmer også at købe gave til børnefødselsdage, jeg sætter mig mål for f.eks. at meditere, men overholder dem ikke. Jeg får ikke altid taget mig sammen osv.
Sandheden er, at INGEN af os er Superhelte, der kan det hele. Men tendensen, takket være SOME, er desværre at vi af og til fremstår som Superhelte.

En verden af Superhelte eller Clark Kent…?

Hvad ville der ske, hvis vi smed masken og satte præstationsbarren ned. Hvis vi ind i mellem tillod os bare AT VÆRE, bare AT NYDE, fremfor at præstere.
Hvem har sat din barre? Hvem har de her urealistisk høje forventninger til dig?? Hvem er det der siger, at du skal være Superman?
Jeg kan blive helt træt ved tanken om at man ALTID skal rende rundt og være en Superhelt. Det er dejligt, når min mand ind i mellem er Mr. Fix it og i mine øjne er en sand Superhelt. Men de øjeblikke hvor jeg elsker ham mest, er når han ikke er perfekt. Det er befriende, når han efter en presset arbejdsdag vrisser og er gnaven eller sårbar. For han er også bare et menneske. Han er ikke Superman og han forventer gudskelov heller ikke, at jeg er Superwoman.

Hvor længe holder masken…?

Hvor langt er du villig til at gå, for at opretholde dit selvbillede og IMAGE af, at være en Superhelt?
Hvor længe kan du blive ved med at skippe frokoster og sove færre timer?
Hvor længe kan du blive ved med at presse dig selv arbejdsmæssigt, på bekostning af dig selv og dine nære relationer?
Hvor længe kan du klare arbejdsbyrden – selv?

Hvad nu hvis alle ”turde” smide masken og sige fra..?

 

Hvordan ville det være; at give dig selv lov til ”bare” at være Clark Kent?
Spread the love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *