Hvad er stress

Hvad er stress

Stress er ikke bare stress. 

Læger giver ikke samme medicin til alle patienter. På samme måde kan man heller ikke bare give den samme hjælp til alle stressede.
Det er ikke uvæsentligt, hvad det er for en type stress, vi har. Metoden til at slippe stressen afhænger af, hvilken type stress vi har.

Der findes lige så mange former for stress, som vi er mennesker. Overordnet set kan vi dog godt kategorisere dem i seks forskellige former for stress. 

Kontakt mig lige her og hør mere om, hvad jeg kan hjælpe dig med gennem stresscoaching.

Hvad er stress så?

  1. Naturlig stress
  2. Forestillingsstress
  3. Identitetsstress
  4. Social stress
  5. Strukturel stress
  6. Kulturel stress
1.Naturlig stress

Naturlig stress er dét, vi alle sammen oplever. Det er adrenalinen, der pumper, når vi løber efter bussen. Det er de svedige håndflader, når vi skal rejse os op og præsentere i en større forsamling.

Den naturlige stress kaldes også for kamp/flugt responsen. Stressen opstår i konkrete ”her og nu” problemstillinger.

Den type stress kan være positiv. Den gør vores hjerne ekstra skarp og gør os i stand til at præstere mere og tænke skarpere, end hvis vi sad og slappede af.

Stresshåndtering

Den bedste måde at håndtere den naturlige stress på, er ret enkelt ved at tage nogle dybe vejrtrækninger.
På den måde får du kontrollen tilbage. Du bliver mere nærværende og kan løse problemstillingen stille og roligt.

2. Forestillingsstress

Forestillingsstress er når virkeligheden ikke er, som du ville ønske den var.

Det kan være børnene, der ikke vil tage tøjet på første gang, du siger det om morgenen. Det kan være, når deadline på jobbet er tættere på, end du havde håbet på.
Forestillingsstress kan også være, at du havde planlagt, at I skulle være ude til sommerfesten, men så begynder det at regne.

Forestillingsstress er også noget, vi alle sammen oplever næsten dagligt. Det kan komme på arbejdet, i ægteskabet, som sygdom eller blandt venner.

For nogle betyder det ingenting, at verden/situationen ændrer sig. De evner at tilpasse sig løbende. For andre kan det være ekstremt stressende at have planlagt noget og så skulle ændre retning.

Stresshåndtering

Den bedste måde at håndtere forestillingsstress på, er mindfullness. Det vil sige bevidst nærvær.

Sagt på en anden måde, handler det om at: Du stopper op, kigger på problemstillingen og aktivt beslutter, hvor du vil have dit fokus.

Du kan vælge om:

  1. Du vil holde fast i tanken om, hvordan du gerne ville have haft det og dermed holde dig selv fast i en følelse af ikke at komme i mål
  2. Du vil agere. Det vil sige prøve at ændre situationen, så den passer til din forestilling

Hvis det ikke kan lade sig gøre, så:

  1. Kan du acceptere, at nu er verden/situationen anderledes
3. Identitetsstress

Når jeg taler med mine kunder om, hvad de prioriterer højest: Deres familie, job eller sig selv, siger 9 ud 10 deres job.

Identitetsstress handler om, at vi er smeltet sammen med vores arbejde. Vi identificerer os med det job/firma/ansvar, vi har. Det er det første vi kigger på om morgenen og det sidste vi kigger på, inden lægger os til at sove.

Da vi identificerer os med jobbet, betyder det alt for os personligt, at jobbet går godt. Vi skal have succes. Hvis ikke vi når budgetterne, er det ikke fordi, der er finanskrise, målene var urealistiske, at konkurrenten dumpede markedet – nej. Så er det fordi JEG ikke er god nok. Derfor knokler vi i døgndrift for at være en succesfulde.

Identitetsstress handler også om status. Bare tanken om at blive sygemeldt med stress er utænkeligt. Jeg er ikke sådan en, der går ned med stress. Jeg er succesfuld. Jeg klarer mig altid.

Stresshåndtering

Den bedste måde at håndtere stress på er gennem narrativ psykologi. Kig på de historier du fortæller. Hvor mange af dem ER bare historier.

Derudover hjælper det at kigge på dine værdier. Hvad er det helt grundlæggende, der er vigtigt for dig.

Når jeg spørger mine kunder, hvad der er vigtigst, svarer de fleste: Min familie, mig og mit job.

Derefter kigge på de reelle værdier, så vi får adskilt jobbet fra de personlige værdier – for de er yderst sjældent de samme.

4. Social stress

Vi er flokdyr og har per definition et behov for at føle at vi hører til et sted. At vi er en del af noget. Hvis vi har følelsen af at være holdt udenfor, eller at vi slet ikke hører til nogen steder (som jobsøgende eksempelvis), kan det føre til social stress.

Hvis vi ér en del af en gruppe der ikke fungerer optimalt, kan det også give stress, da det ikke giver os den tryghedsfølelse vi har brug for.

Den sociale stress opstår oftest ved negative relationer. Det vil sige relationer hvor der mangler tillid

Social stress kan være passiv – det vil sige det er din opfattelse at du blive holdt udenfor, men bliver det ikke nødvendigvis. Men det kan også være aktivt. Her er vi ovre i illegitim adfærd på arbejdspladsen i form af mobning, bagtaleri og overfusning.

Stresshåndtering

Social stress handler om at vi er forskellige som mennesker. Hvis vi ikke anerkender dette og bevidst/ubevidst forsøger at laver om på andre mennesker, kan det forårsage stress.

For at håndtere den form for stress må man:

  1. Forstå forskelle
  2. Accepter forskelle
  3. Håndter forskelle

Derudover kan det være nyttigt at tænke på at de der er med til at skabe social stress gør det bedste de kan, med de ressourcer de har til rådighed.

5. Strukturel stress

Strukturel stress opstår når strukturerne på arbejdet ændres.

Det kan være reorganiseringer. Det kan fysisk flytning. Det kan være nye arbejdsopgaver eller nye kolleger. Måske har du arbejdet det samme sted i 15 år. Været en af de mest erfarne og loyale. Så kommer der en ny ledelse til, som ændrer på systemer og arbejdsfordelinger.

Det betyder måske at du ikke længere er den mest kompetente, men i stedet (set med ledelsens øjne) det modsatte, fordi du ikke kender IT systemet.

Stresshåndtering

Her er det vigtigt at arbejdspladsen træder ind og sørger for at imødekomme den slags naturlige reaktioner. Det gøres bedst ved at udforme en stresspolitik, så både medarbejder, kolleger og leder ved hvilket ansvar de har og hvad de kan gøre.

6. Kulturel stress

Kulturel stress opstår ved kultursammenstød. Det er som med de fleste former for stress noget der kommer snigende. Du starter på en ny arbejdsplads og oplever at tonen er væsentligt anderledes end det du er vant til. Der bliver talt hårdt og sarkastisk til hinanden. Kollegerne mobber hinanden åbenlyst, men det er med et glimt i øjet. De mener det jo ikke. Ikke så meget i hvert fald.

Det kan gå meget godt et stykke tid, men hvis adfærd og sprog adskiller sig væsentligt fra dine værdier, kan det udvikle sig til social stress.

Dette kan opstå på arbejdspladser, mellem forskellige nationaliteter eller i en vennegruppe.

Stresshåndtering

Måden at håndtere kulturel stress afhænger af hvor det er. Er det på arbejdspladsen, er det naturligvis arbejdsmiljøgrupperne, der skal sætte ind og arbejde med den interne kultur og kommunikation.

Er du i et andet land, handler det om, som ved social stress at forstå forskellene, acceptere forskellene og håndtere forskellene. 

Er det i en vennegruppe, må du finde ud af om det er en kultur der kan ændres? Om det er noget du kan leve med, eller om du skal holde en pause fra gruppen.  Læs mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig igennem arbejdsstress her på stress på arbejdspladsen.

Hør mere om, hvad stress er og hvordan jeg kan hjælpe dig 

Alle stressformer kan udvikle sig til alvorlig stress. Heldigvis kan alle stressformer håndteres og afhjælpes, hvis du ved hvordan.

I Ritterhuset hjælper jeg som stresscoach dig, der er ved at være ramt af stress – dig, der ønsker at forebygge stressen – eller dig, der er sygemeldt med det. Kontakt mig gennem min kontaktside her eller ring til mig på tlf. 23 10 03 80

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *