Ledelse-2020

Ledelse anno 2020, Goal orientation

Målsætning

Når man som jeg, arbejder med lederudvikling og sparring på daglig basis, har jeg mulighed for at følge udviklingen indenfor ledelse på nærmeste hold.

Jeg er taknemmelig for, at der langsomt er ved at ske en positiv udvikling.

Mange ledere har opdaget, at hvis deres Ego styrer får de kun succes kortvarigt. Der er grænser for, hvor længe vi accepterer en diktatorisk og kynisk leder.

Ønsker ledere i dag en langvarig succes, er de nødt til at bruge et bredere perspektiv og tænke på mere end salgs-resultatet her og nu.
De bliver nødt til at vågne op.

Når jeg hører forskellige eksperter i ind- og udland tale om ledelsesparadigmer, er der bred enighed om, hvad der i dag er nødvendigt, for at få succes.

Du skal have fokus på de 5 følgende områder:

  1. Goal orientation
  2. Selfconsciousness
  3. Authencity
  4. Curiosity
  5. Balance

Mange af de ledere jeg har talt med i januar, har fokus på det første.


Goal orientation

Det er så åbenlyst, at det virker tosset overhovedet at skulle nævne det. For selvfølgelig er det vigtigt, at en leder sætter nogle mål.
Ikke desto mindre er der mange, der farer vild og mister fokus på målet.

Det engelske ord er som ofte meget mere sigende end det danske.
På dansk, sætter vi nogle mål (målsætning) og arbejder videre. På engelsk sætter man mål og orienterer sig i forhold til disse mål. Det kan vi godt blive bedre til.

De fleste har sat nogle mål. Men mange begår 1 ud af 2 følgende fejl.

  1. Målene er måske strategisk og visionære, men er så til gengæld uhåndgribelige og umålbare. Målene er ikke til helt lavpraktiske handlinger, hverken for lederen selv eller medarbejderne.
  2. Lederen/Direktøren er så langt nede i den daglige drift, at han farer vild undervejs. Der bliver knoklet i timevis, men overblikket og retningen forsvinder.


Så kære leder, er du faret vild i din goal orientation?

Står dit kortsigtede og langsigtede mål, så knivskarpt at både du og dine medarbejdere ved præcis, hvor I er på vej hen og hvad der skal gøres for at nå det?

Har du det store overblik, så du kan støtte dine medarbejdere med at holde kursen, eller zigzagger du nede i mulden for ind i mellem at kæmpe dig til overfladen, for at få vejret?

For mange år siden faldt jeg over nedenstående kinesiske citat. Meget enkelt og meget sandt.

“Hvis ikke du skifter retning,
ender du der, hvor du er på vej hen!”

Har du lyst til at høre om de andre fokusområder indenfor ledelse 2020, så send mig en mail, så sender jeg det til dig.

/Birgit Ritter

Spread the love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *