Rigtige mænd får ikke stress

Rigtige mænd får ikke stress

Kvinder går til stresscoach, mænd brænder ud.

Vi er kommet langt med ligestillingen i Danmark. På et område er der imidlertid stadig en uheldig ubalance, for opfattelsen er stadig, at rigtige mænd ikke får stress.  Og det gør de.

Når vi ser på statistikkerne, er der stor forskel på mænd og kvinder, når det drejer sig om depression (en hyppig årsag til depression er langvarig stress).

Dobbelt så mange kvinder får diagnosen depression. Dobbelt så mange mænd som kvinder begår selvmord. Paradokset er, at depression og selvmord ofte hænger sammen.

Til gengæld diagnosticeres mænd dobbelt så hyppigt for misbrug.

En rigtig mand

Definitionen af en rigtig mand går ifølge chefpsykolog Svend Aage Madsen næsten 40.000 år tilbage. Manden har altid skullet passe sit arbejde, uanset hvordan han havde det.

Når vi ser på den moderne mand, så inkluderer det da også karaktertræk som styrke, handlekraft og mod. Modet vender jeg tilbage til.

Med den misforståede definition, kan det være svært for mænd at erkende, når de har stress. Hvis en mand ikke er i stand til at tage på arbejde og klare sig selv, opfattes det som en svaghed – altså det modsatte af, hvordan en rigtig mand er.

Mænd er stærke og rejser sig ved det træ, de er faldet. Ofte ser vi imidlertid, at det er de robuste og mest engagerede, der får stress. De er vant til det høje adrenalin-niveau og har hjertebanken som et livsvilkår. Faktum er, at du sagtens være robust – indtil din krop bare ikke kan mere.

Stress er ikke kun følelser

En anden årsag til, at mænd ikke opdager deres stress, er den måde vi har omtalt stress og stresssymptomer på.

Vi har sidestillet stress med det at være følelsesmæssigt overbelastet og har beskrevet stress med følelser. Følelser, som den stærke mand ikke umiddelbart kan eller vil identificere sig med.

Kvinderne er meget bevidste om følelser og har generelt en større kropsbevidsthed. De nævner at de har ondt i maven, anspændthed, tristhed, hovedpine, lavt selvværd, usikkerhed og modløshed.

Mænd derimod har en mere udadtil reagerende adfærd. De nævner irritation, utålmodighed, kort lunte, vredesudbrud, misbrug (specielt alkohol), over-engagement i arbejde, afvisning af hjælp.

Det ser jeg ofte blandt mine kunder. Helt konkret hjalp jeg to fra samme firma. Manden bemærkede øget irritation og kort lunte derhjemme. Kvinden stod og græd på toilettet i firmaet.

De meget typiske fysiske symptomer bliver desværre ofte overhørt eller opfattet som helt naturlige: Hjertebanken, tics, knugen i brystet, dårlig nattesøvn, uro i kroppen, eksem / sygdom forværres, uforklarlige smerter og tankemylder.

Konsekvenser

Hvis ikke du tager stress alvorligt, kan det resultere i store økonomiske og personlige konsekvenser.

Din evne til at træffe rationelle og strategiske beslutninger er forringet. Det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for både dig og firmaet.

Mange undertrykker følelser og bekymringer på arbejdet, hvor de agerer professionelt. Når de så kommer hjem, sker der ofte en af to ting: De enten afreagerer på familien eller isolerer sig og støder de nærmeste fra sig.

Mod

Vi skal have redefineret, hvad det vil sige at være modig.

Mod handler ikke om at være stærk, som vi kender det i dag. Det er den nemme løsning er at fortsætte (selv)bedraget og være ”stærk”.

Det svære og det mest modige er at erkende, at du ikke er uovervindelig og at du til tider har brug for andre, før du brænder ud.

DET er ægte mod.

 

Rigtige mænd er dem, der får rettidig hjælp og sparring.
Det sikrer dem en langvarig succes.

 

Jeg hjælper dig, der vil forebygge stress hos dig og dine medarbejdere. Jeg sparrer med dem, der er småstressede, men stadig arbejder og så hjælper jeg dem, der er helt eller deltidssygemeldt med stress.

 

 

Fokus på 3 spor:

1: Få mere overskud
2: Få hverdagen til at fortsætte
3: Hvordan undgår jeg stress i fremtiden


Kontakt mig gennem min kontaktside her eller ring til mig på tlf. 23 10 03 80

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *