Stress info

Stress opstår

Stress opstår, når kravene eller forventningerne, som omgivelserne eller vi selv stiller, overstiger de ressourcer og muligheder, vi har til at håndtere belastningen. Populært sagt, opstår stress når bægeret flyder over. Vi har hældt mere på, end der var plads til.

Der er stor forskel på hvad der stresser den enkelte, da stress først og fremmest hænger sammen med vores oplevelser og fortolkninger af de ting, der sker omkring os – ikke begivenhederne i sig selv.

Det er også nyttigt at skrive bag øret at det sjældent er én arbejdsopgave der stresser. Det er ofte et resultat af alle de krav/forventninger, vi har hældt i glassset.

Læs mere om stresshåndtering.

stressinfo
Kortvarig stress

Kortvarig stress sætter kroppen i alarmberedskab. Det autonome nervesystem sætter
i gang, og produktionen af bla. hormonerne adrenalin og kortisol stiger.
Denne reaktion kan komme, når noget sker uforudset eller begivenheder opleves udfordrende. Det kan fx ske, når serveren går ned (igen), når flyet er forsinket, eller op mod en deadline, hvor et vigtigt stykke arbejde skal være færdigt.

Kroppen slapper af igen

Kortvarig stress har et formål: Den skærper dine sanser og gør dig i stand til at handle hurtigt. Det kan virke ubehageligt, mens det står på. Når problemet er løst, eller faren er ovre, vil reaktionen aftage, og kroppen kan igen slappe af. Det, der stresser dig, forsvinder: Serveren kommer op, flyet afgår, og rapporten bliver afleveret til tiden.

En naturlig reaktion

Kortvarig stress kan sammenlignes med det, der sker, når gazellen flygter fra en løve. En stressreaktion sætter begge dyr i stand til at reagere hurtigt: Gazellen skal væk, og løven skal have sin mad. Hjertet slår hurtigere, og begge dyr er i alarmberedskab.

Den samme biologiske reaktion sker i os mennesker, når vi pludselig befinder os i en udfordrende situation.

Langvarig stress

Langvarig stress opstår, når de begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder og år. Kroppen vil være i konstant beredskab, hvor niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er højt. Det kan fx være, hvis man har dårlige relationer til kollegerne eller konstant oplever, at tiden ikke slår til. 

Når kroppen ikke slapper af igen

Når kroppen ikke får lov at slappe af, bliver det farligt. Hvis kroppen i længere tid er i konstant beredskab, slider det på krop og sjæl. Organismen får skyklapper på, så du måske ikke mærker, at du har behov for mad og søvn.

Hukommelse og helbred påvirkes

Langvarig stress påvirker evnen til at huske, og immunforsvaret svækkes. Endelig kan længerevarende eller gentagne stressperioder med tiden være årsag til depressioner og hjerte-karsygdomme.

Kilde: Stressforeningen.dk

Læs om symptomer på stress her
Stresssymptomer

Se en oversigt over forskellige stresssymptomer. Hvor mange genkender du?

 

LÆS MERE

Stresshåndtering

Hvordan skal du som virksomhed, leder og medarbejder håndtere stress? Hvordan reagerer kroppen?

 

LÆS MERE